Journalisten: Det er verdens mest indviklede spilleregler

Som journalist, der dækker EU i Bruxelles, er det vigtigt at kende mange mennesker. Og man skal følge rigtig godt med, forklarer Ole Ryborg, der arbejder for Danmarks Radio.

”Man skal holde øje med alt det der foregår hernede, og når man ser, hvad der foregår, ringer man hjem til sine chefer og fortæller dem om det. Og bagefter skal man på tv og i radio og forklare det, så andre forstår det”, siger Ole og kommer ind på, at det kan være en ret svær opgave:

”Nogle gange er det helt vildt besværligt, fordi folk kommer fra 28 lande, som taler 23 forskellige sprog”, siger han og forsætter:

”De har lavet verdens mest indviklede spilleregler for, hvordan noget skal bestemmes. Synes du, at reglerne for et computerspil er svære? Så er det intet mod de her spilleregler”. Faktisk er EU’s lovgivningssystem så svært og indviklet, at Ole Ryborg er klar på at lave en konkurrence:

”Jeg giver et kilo chokolade, hvis nogen kan finde noget spil, der har så indviklede spilleregler som EU.”

 

Som at spørge sin lærer til råds

Ole Ryborg sammenligner det med at forstå, hvad der sker i EU, med at gå i skole.

”Der er to muligheder. Enten så læser man om det, man tror det handler om – for mig er det pressemeddelelser. Hvis man ikke forstår det, så rækker man hånden op og spørger – for os journalister betyder det, at man ringer til nogen og spørger. Det er faktisk ikke anderledes end at gå i skole”, siger Ole og giver et eksempel fra et af de store møder, hvor forskellige ministre fra alle EU’s lande mødes:

”Til et rådsmøde er det ligesom at deltage i klasseundervisning. Hvis man skal til matematik, så vil det være en matematiklærer, der forklarer. Hvis det er et møde for udenrigsministre, er det udenrigsministeren, der er til stede, som kan svare på alt”.

Ole forklarer, at det nogle gange kan være svære at finde hoved og hale på de forskellige situationer, der opstår med de 28 medlemslande, der nogle gange kan blive meget uenige:

”Når to elever er oppe og slås kommer læreren og spørger dig, hvis skyld var det? Og sjældent er det jo en bestemt, der har skylden. Sådan er det også med politik her. Jeg bliver spurgt ind til sådanne ting, og folk vil gerne have et klart svar på EU-politikken, men der er sjældent et klart svar”, siger han og fortsætter:

”Nogle gange er svaret, at det ”lidt er Danmarks skyld, men det er også lidt de andres skyld. Måske skal vi have lidt ondt af Danmark, men måske ikke så meget alligevel”. Så det er super svært, for folk vil gerne vide, hvad noget betyder, og nogle gange bliver svaret lidt uklart. Måske kan det betyde det her, men måske kan det betyde noget andet. Og man må jo ikke sige noget, der er forkert. Og så kan man føle sig lidt dum, fordi svaret nogle gange bliver ”ja, lidt, måske, måske ikke”

Så det sværeste er, hvad man så skal fortælle videre til lyttere og seere derhjemme som dig og mig.

 

Se videoen herunder, hvor Ole Ryborg bliver interviewet af den tidligere kommissær Connie Hedegaard. Her kommer Ole også ind på, hvorfor det kan være svært at fortælle om EU

 

Her sidder Ole Ryborg på sit kontor - med mange gode minder i baggrunden

Journalisten: Så meget bestemmer EU i din hverdag

“Alt der findes i dit liv, når du er 10 år gammel er stort set bestemt af EU”, siger journalist Ole Ryborg til EU i Børnehøjde.

Måske har du hørt historier om, at EU ville forbyde kanelsnegle? Den historie var ikke rigtig, men love fra EU’s institutioner – EU’s familiemedlemmer – fylder faktisk rigtig meget i din hverdag – og der er nogle ting, som man i EU sørger for, at du ikke kan spise. Hvorfor? Blandt andet fordi det kan være meget usundt for dig.

Din morgenmad, spegepølse og vand er påvirket af love fra EU

Love fra EU er med dig i løbet af en hel dag. Fra du spiser morgenmad, til du slukker lyset om aftenen. Ole Ryborg gennemgår her en helt almindelig dag og nogle af de gange, EU-love har haft indflydelse på din dag – helt uden at du ved det.

”Når du åbner køleskabet om morgenen og gerne vil have yoghurt med mysli og bagefter laver din madpakke med leverpostej og spegepølse, så er det i EU, man har bestemt, hvor meget sukker, der må være i din mysli, så du ikke bliver overvægtig. Og det er i EU, det er bestemt, at det farvestof, der er i din røde spegepølse, ikke er et farvestof, der gør dig syg”, forklarer Ole.

Det er ikke kun din mad, som EU’s familiemedlemmer bestemmer over. Det vand vi drikker, sørger man i EU for ikke er farligt og fyldt med gift:

”I EU har man bestemt, at den gødning og de pesticider, der bruges i landbrug i de 28 medlemslande, ikke havner i det vand, du skal drikke”, forklarer Ole videre.

Gør din bil sikker

Når du efter at have spist morgenmad og lavet din madpakke, sætter dig ind i din mor og fars bil, har EU’s institutioner også været med til at sikre, at bilen er sikker at køre i:

”På vej til skole i bilen, er det i EU, man har bestemt, hvor meget udstødning der må komme ud af bilen og hvor sikre, selerne i bilen skal være. Men også at den skal køre længere på hver liter benzin, så den ikke er så skadelig for vores klode.”

EU bestemmer over dine spil

Også legetøj og spil på din telefon eller iPad er man i EU med til at bestemme over.

”I EU har man bestemt, at din lillesøsters legetøj ikke må være hormonforstyrrende. Og det er i EU, man bestemmer, at der skal være en grænse for, hvor meget ekstra ting til dit spil på din telefon må koste, så du ikke bliver snydt. Det er EU’s 28 lande der siger, at man ikke må snyde børnene, det er ikke dem, der laver spillene”, siger han og slutter af for nu:

Sådan kan du fortsætte dagen, indtil din mor og far sidder og læser Harry Potter for dig om aftenen inden sengetid.

”Når de slukker lyset ved sengen, så har man i EU bestemt, at det er en energisparepære, der hænger ved siden af din seng, så den ikke forurener vores klode så meget”, forklarer Ole og slutter af:

”Meget af det, der foregår i jeres hverdag, er besluttet hernede og ikke i Folketinget i Danmark. Så det er ligeså vigtigt at følge med i det, der sker her, som det derhjemme,” siger Ole til sidst.

 

Næste uge vil Ole Ryborg fortælle om, hvad han laver – hvordan laver man journalistik til danskere om EU?

 

Se også denne video fra Europa-Parlamentet i Danmark, hvor andre børn har interviewet nogle af politikerne fra EU-familien, blandt andre Margrethe Vestager, som også har givet interview til EU i Børnehøjde. 

Ole Ryborg dækker et af de helt store møder i EU, hvor alle landes statsministre og præsidenter mødes. Det er hårdt arbejde, men også super sjovt.

Journalisten: Det er det bedste ved EU-journalistik

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har de sidste par uger fortalt om sin hverdag som medlem af EU-familien. Udover den bestemmende EU-familie er der i Bruxelles også mange tusinde journalister, der hver dag skriver om det, som EU-familien træffer af beslutninger. Historier som er i tv, radio og aviser. Jeg har interviewet en af de tusinde journalister – Ole Ryborg, der er journalist her i Bruxelles, hvor han dækker EU for Danmarks Radio.

Du har garanteret set ham i dit tv – måske på DR Ultra? Han er tit på skærmen og fortæller om, at Grækenland mangler at betale penge, eller nogle lande er uenige.

 

Ole er nok en af de journalister, der ved mest om EU. Han har nemlig boet i Bruxelles og dækket EU i 26 år. Han fortæller til EU i Børnehøjde om sit job som journalist – hvad laver man egentlig, og hvorfor er EU vigtigt at fortælle om? I denne første del af interviewet fortæller han om, hvorfor det er super fedt at være journalist i EU.

For Ole er det ikke svært at arbejde på engelsk, fransk eller tysk. Han taler alle tre sprog og svensk også. Derimod kan det nogle gange være svært lige at komme på det rigtige danske ord, når han står foran rullende kameraer:

”Når du har arbejdet så meget på udenlandsk, som jeg har, kommer man nogle gange i tvivl om, hvad det rigtige ord er på dansk. Også fordi der er så mange fagord. Så jeg kan faktisk nogle gange glemme et ord”, siger Ole.

Sjovt med forskellige kulturer

Sprogene er altså ingen udfordring. Tværtimod nyder han, at der er mennesker, der taler mange forskellige sprog og har mange forskellige kulturelle baggrunde:

“Noget af det sjoveste ved at være korrespondent og dække EU i Bruxelles er, at her har alle lande og medier sendt de dygtigste og klogeste medarbejdere, fordi det er så vigtigt at vide, hvad der foregår. Fordi jeg er dansker, så er alle dem, der ikke er danskere, ekstra hjælpsomme”, siger Ole.

Han forklarer, at mange journalister hjemme i Danmark er konkurrenter og kæmper om at være først til at få de samme nyheder. Det er anderledes, når det gælder journalistik om EU:

“I Bruxelles er man kollegaer. De andre journalister er blevet mine venner, vi hjælper hinanden, og det er enormt sjovt. Vi taler på tysk og engelsk og på fransk, og vi samarbejder. Sådan bliver jeg hele tiden klogere på, hvorfor gør franskmændene noget på en måde, og tyskerne gør noget på en anden måde. Alle deler informationen”.

Ole arbejder i en stor bygning, hvor mange medier holder til – både danske og udenlandske. Og det gør ham tydeligt glad at fortælle om, hvor spændende det er at arbejde sammen med så mange nationaliteter:

“Der er ikke en dag, hvor jeg ikke taler med en person fra et andet land. Det har jeg gjort i 26 år. Og de er alle super søde, begavede og interessante. Det er det mest fantastiske”, forklarer han.

 

Næste uge vil Ole Ryborg fortælle om, hvad en journalist egentlig laver – og hvorfor det er vigtigt, at der er journalister i Bruxelles til at dække EU. 

Lyder Oles job spændende? Prøv det her dilemmaspil, som han har lavet til undervisning i skolen.

Det er hårdt arbejde at være kommissær, men det kan også være sjovt!
Foto: Europa-Kommissionen

Er det svært at være kommissær?

I sidste uge fortalte Margrethe Vestager, hvorfor det er sjovt at være kommissær. Men det er ikke altid nemt heller, forklarer hun.

For når man er kommissær er man gårdvagt i en meget stor skolegård, og det kan være svært at være over det hele.

”Derfor er det vigtigt, at man siger, hvis der er nogen, der er ved at ødelægge noget”.

Det minder lidt om, når man leger en god leg – er der nogen, der snyder, skal man huske at sige det.

 

De taler forskellige sprog

Noget andet, der er svært, er sproget. Selv Margrethe er rigtig god til engelsk, kan det godt være svært. Især i begyndelsen var det svært at gøre alt på engelsk og lidt på fransk.

”De første uger, når jeg kom hjem var jeg fuldkommen færdig og træt. Det er sjovt at tale engelsk, men når man så gør det på arbejde og hele tiden, skal man vænne sig til det. Det skal jeg i hvert fald”.

Og selvom der er gået mange måneder nu, kan ordene nogle gang forsvinde:

”Nogle gange skal jeg dykke helt ned og tænke, hvad er det nu, det hedder? Kan vi ikke bare tale dansk, det er meget nemmere”, siger Margrete.

Margrethe er kun en ud af i alt 28 gårdvagter, og de kommer alle fra hver deres land i EU. Der er for eksempel en fra Spanien, en fra Sverige og en fra Bulgarien. Alle taler engelsk sammen, og så har de tolke til at hjælpe dem i deres arbejde.

”I dag taler alle engelsk til hinanden, men hvis der er et møde, hvor man ikke helt ved, hvad noget hedder på engelsk, så kan man få det oversat fra sit eget sprog. Mens folk taler, bliver det oversat. Hvis en mand taler tjekkisk, kan jeg høre en kvinde fortælle på engelsk, hvad manden siger”.

 

Forskellig kultur

Og så arbejder folk også forskelligt, siger hun. Mange af dem fra den nordlige del af Europa, altså Danmark, Sverige og Tyskland er ret forskellige fra dem, der kommer fra mange af de andre europæiske lande:

”Det er super dejligt, at det er sådan, men man skal også vænne sig til det. For der er nogle ting, man tager for givet, at folk forstår derhjemme, fordi man ser de samme nyheder og taler det samme sprog og et eller andet sted tænker på samme måde. Det kan man ikke tage for givet, når man arbejder sammen med mennesker, der kommer fra andre steder.

 

Det er sidste afsnit af interviewet med Margrethe Vestager. Næste uge fortæller journalist Ole Ryborg om sit arbejde i Bruxelles. Han har i 26 år fortalt om EU på DR’s kanaler – blandt andet DR Ultra. Læs med der!

Livet som EU-kommissær: Dansk i Bruxelles

Det er også sjovt at være kommissær nogle gange. Her ses Margrethe med en kollega.

Det er også sjovt at være kommissær nogle gange. Her ses Margrethe med en kollega.

Sidst sammenlignede Margrethe Vestager opgaven som Europa-Kommissær med at være gårdvagt på en meget stor skole. I dag kommer hun ind på, hvordan det er at være dansker i Bruxelles, der er kendt som EU’s hovedstad, fordi EU’s familie bor her.

 

Fordi Europa-Kommissionen holder til i Bruxelles i Belgien, bor Margrethe Vestager også her, men hendes familie bor stadig i Danmark lidt endnu. Hun har tre børn på 12, 16 og 19 år, og de to yngste skal med til Bruxelles efter sommerferien, fortæller hun.

”Det har været svært at se familien mindre. Men det er bedst at gøre skoleåret færdigt, fordi det er rarere at starte et nyt skoleår på samme tid, selvom de andre i klassen kender hinanden. Vi skulle også finde et hus, hvor der er plads til vores hund,” siger hun og glæder sig:

”Det er jo rarest at bo sammen med sin familie.”

Før Margrethe blev kommissær, var hun økonomi- og indenrigs minister i Danmark og boede i København. Så dengang havde hun også travlt.

”Førhen arbejdede jeg mindre, men jeg var meget på telefonen – også i weekenderne. Nu, hvor jeg bor i Bruxelles bliver jeg færdig med arbejdet fredag aften og kan holde fri i weekenderne. Så kan man være sammen uden at skulle tage telefonen hele tiden,” forklarer hun.

Jeg spørger Margrethe, hvad hun savner ud over familien. Og det er ikke rugbrød eller cykelstier.

”Når jeg er hjemme i Danmark bager jeg rugbrød og tager det med i kufferten. Det skal hæve lang tid, så nogle gange står jeg op klokken 4.30 og sætter det i ovnen og går i seng igen. Og så er det bagt klokken 6, når jeg skal op. Men det kan jeg ikke gøre med mine venner, så det er dem jeg savner mest”

Det sjoveste

Men det er sjovt og spændende at være kommissær, siger Margrethe:

”Det sjoveste er, at på en rigtig god dag, så oplever jeg, at det jeg gør, får nogen til at synes, at de lever et sted, der er lidt mere retfærdigt og i orden, end det ellers ville være.”

 

På næste søndag kommer sidste del af interviewet med Margrethe Vestager.

Her vil hun fortælle om, hvordan det er at arbejde på engelsk og med kollegaer, der alle kommer fra forskellige lande.

Hearing of Margrethe Vestager, Member designate of the EC in charge of Competition

Livet som dansk kommissær i det store EU

I sidste uge beskrev jeg EU som en familie, der blandt andet består af Europa-Kommissionen. I Europa-Kommissionen arbejder 28 kommissærer på hver deres emne. For at forklare hvad en kommissær i EU egentlig laver, har jeg interviewet den danske kommissær Margrethe Vestager.

Artiklen kommer i to dele. En i dag mandag, hvor hun fortæller om sit job, og en på søndag, hvor hun fortæller mere om sit liv i Bruxelles.

Margrethe Vestager er kommissær for konkurrence i EU. Hun sammenligner sit job med at være gårdvagt på en meget stor skole:

”Min hverdag er sammen med næsten 900 medarbejdere, der hjælper mig med opgaverne. Det svarer til en rimelig stor skole derhjemme. Mine medarbejdere hjælper med at holde styr på, om nogle virksomheder i de 28 lande, som EU består af, ikke følger reglerne”, forklarer Margrethe Vestager.

Skal man give hende en rolle på skolen, peger hun på sig selv som en gårdvagt. For når hun som konkurrencekommissær holder øje med de andre i skolegården, kan hun godt blive sur på dem, der ikke overholder reglerne.

Der skal nemlig være lige leg mellem alle i skolegården.

Er der nogle virksomheder i skolegården, der snyder eller laver aftaler, som går udover andre, kan de få bøder af EU.

“Det var ikke os”

For eksempel er Margrethe og hendes medarbejdere ikke tilfredse med, at Google favoriserer sig selv i nogle konkurrence-lege.

”Du har taget helt fejl. Det var ikke os, siger de så. Og jeg svarer, at jeg jo kan se med mine øjne, at I gjorde sådan og sådan. Og andre har set det med deres øjne, og nu vil de fortælle om det. Jeg kan samle tal sammen, som viser det samme. Hvad siger I så til det?”

Nogle gange siger virksomhederne så, at det stadigvæk er helt forkert. Og så ser Margrethe og hendes medarbejdere på sagen – om de har ret eller om Google for eksempel har ret.

En gang imellem i den danske skolegård kan man godt blive sur på gårdvagten, men sådan er det ikke helt så meget i EU, forklarer hun:

”Jeg tror ikke, de bliver sure, for det handler jo om dem. Jeg siger ikke, at de er dumme. Jeg siger, at Google har gjort noget, som de skulle lade være med”.

Jeg spørger hende derfor, om hun bliver set som en rappenskralde. Men det er hun ikke:

”Det kan da godt være, men det er jeg faktisk ikke. Men jeg synes, at alle dem, der ikke snyder, de skal vide, at der er nogen, der kommer efter dem, der snyder eller måske gør det”.

Margrethe Vestager, Member  of the EC in charge of Competition,  read out of the college meeting

Margrethe Vestager, Member of the EC in charge of Competition, read out of the college meeting

I næste uge fortæller Margrethe Vestager om, hvad der er sværest ved at være kommissær i EU, og hvad hun savner mest. 

Europa-Parlamentet

EU’s familie

I tv, radio og aviser kan man læse om EU-familien. Selvom det ikke er en rigtig familie, er det et godt billede til at beskrive EU.

EU er en meget stor familie, der består af tre forældre: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (EU). Man kan sige, at det er de tre forældre, der laver love for EU, og de skal altid blive enige. Det kan godt være svært, fordi de har også fætre og kusiner, som gerne vil bestemme over familiens beslutninger. Fætrene og kusinerne kommer fra alle 28 EU-lande.

I nyhederne kalder man også familiemedlemmerne for EU-institutioner.

Europa-Parlamentet består af 751 medlemmer, altså fætre og kusiner. Alle lande i EU har medlemmer i Europa-Parlamentet. Fordi vi i Danmark ikke har så mange borgere, har vi kun 13 medlemmer i Europa-Parlamentet, som vi selv vælger hvert femte år.

Derudover er der Rådet for den Europæiske Union (EU), som de nationale ministre er medlemmer af. Danmark har altså et medlem for alle politiske områder. Skal man beslutte noget om mad og dyr, er det Dan Jørgensen, som er Danmarks fødevareminister, der skal til Bruxelles og tale med sine politiske fætre og kusiner fra de andre lande for at blive enige om, hvordan man for eksempel vil flytte grise fra et land til et andet land.

Til sidst i familien er der Europa-Kommissionen. Hvert land har et medlem af Europa-Kommissionen, som bestemmer over et bestemt område. Det kan være miljø, sundhed eller hjælp til andre lande, der ikke har det godt.

Europa-Kommissionen kommer tit med forslag til nye love, som de synes, kan gøre EU bedre. Bagefter bliver Europa-Parlamentet og Rådet for EU enige om lovgivningen. Fordi der er så mange medlemmer af familien, bliver de ofte uvenner, og nogle gange kan det tage mange år, før de bliver enige.

 

Du har nok hørt om Margrethe Vestager, som nævnes i mange nyheder. Det gør hun, fordi hun er kommissær og bestemmer over konkurrence i EU. Næste søndag kan du læse et interview med hende her på bloggen, hvor hun fortæller, hvad hun laver, hvad hun bestemmer, og hvorfor hun tit bliver nævnt i nyhederne.